Nu er det snart ved at være den tid på året igen; Ballon d’Or prisens nominerede skal findes, og prisoverrækkelsen skal hermed også finde sted efterfølgende. Men hvad er “Ballon d’Or” egentlig, hvordan fungerer det hele og hvem har egentlig vundet den præstigefyldte pris flest gange? Alle disse ting og meget mere, kan du få svar på i denne artikel.
Mange har sikkert hørt nogen bekendte tale om, læst om titlen eller bare hørt ordet “Ballon d’Or” før, selvom de, måske, ikke tilnærmelsesvist interesserer sig for fodbold. Dette er et vidnesbyrd om, at Ballon d’Or er mere end bare en pris. Det er en institution i fodboldens verden – et symbol på individuel storhed i dét, som ellers er en holdsport.
Hvert år rettes hele sportens øjne mod denne gyldne kugle, som gives til den spiller, der har præsteret allerbedst i løbet af kalenderåret. Men hvordan opstod egentlig idéen, og hvem bestemmer, hvem der vinder?
Prisen, Ballon d’Or, blev skabt i 1956 af det franske magasin France Football, og dengang var det udelukkende europæiske spillere, der kunne vinde – og kun hvis de spillede i en af de europæiske ligaer. Siden da er formatet blevet udvidet og moderniseret, og i dag kan spillere fra hele verden blive hædret, uanset hvilket kontinent de spiller på.
På trods af denne ændring i hele prisuddelingens koncept, er betydningen fortsat den samme: Det er en hæder, der på papiret ikke bare handler om mål, assists eller trofæer – men i det store hele om den samlede præstation, indflydelse og karisma på banen. Det er den ultimative anerkendelse af en enkelt spillers sæson. For mange professionelle fodboldspillere er det at vinde Ballon d’Or den største individuelle drøm.
Selvom det hele begyndte med France Football, er det i dag et stort og internationalt netværk af fodboldjournalister, der afgør, hvem der skal løbe med æren. Fra hvert land udpeges én journalist, som afgiver sin stemme baseret på tre kriterier: individuelle præstationer, holdpræstationer og spillerens opførsel og fairplay.
Tidligere har både trænere og landsholdskaptajner haft stemmeret, men i dag er det udelukkende pressens stemmer, der tæller. Dette betyder i det store hele, at Ballon d’Or er blevet gjort til en pris, der ikke bare reflekterer popularitet – men også faglig vurdering og indsigt fra mennesker, der lever og ånder for spillet.
Er det så altid retfærdigt? – Mange vil mene, at svaret er et rungende og klart nej, hvilket hvert år ses, med utallige klager og udmeldinger fra folk rundt omkring i verden, på bagkant af stemmelisternes offentliggørelse.
Som nævnt, findes vinderen af Ballon d’Or gennem en international afstemning, som bygger på både objektive præstationer og subjektive vurderinger. Det er en proces, hvor nøje udvalgte fodboldjournalister fra hele verden spiller hovedrollen. De gennemgår en liste med de nominerede spillere, som France Football har udgivet, og vurderer dem ud fra specifikke kriterier, før de afgiver deres stemmer. Det samlede pointtal afgør, hvem der løber med den prestigefyldte pris.
Disse kriterier er altså med til at sikre, at det ikke udelukkende handler om statistik, som selvfølgelig i sig selv er en vigtig del, men at det også handler om spillerens karakter og betydning for holdet og sporten som helhed.
Ud fra kriterierne, skal journalisten som sagt udvælge fem spillere. De fem spillere skal journalisten herefter rangere fra 1. til 5. pladsen, hvor hver spiller får tildelt point ud fra følgende pointsystem:
Med denne simple metode, gør det det nemt og overskueligt at lægge pointene sammen, og dermed udnævne vinderen af den præstigefyldte pris. Den spiller, der opnår flest point, vinder Ballon d’Or. Med sådan et system, er der dog mulighed for, at to eller flere kan havne på det samme antal point. I tilfælde af pointlighed vil det dermed være antallet af 1. pladser, som afgør, hvem der vinder.
Det er France Football, som organiserer Ballon d’Or, og de vælger én fodboldjournalist fra hvert af de 100 højest rangerede lande på FIFA’s verdensrangliste. Journalisten skal være professionel og have en dyb indsigt i international fodbold. Før i tiden havde både landsholdskaptajner og trænere stemmeret.
Dette er dog siden 2022 blevet ændret, da flere mente, at der var for mange stemmer, som blev afgivet på baggrund af ikke hensigtsmæssige stemmegrundlag. Nu er det udelukkende journalister, der afgør udfaldet, hvilket ifølge arrangørerne er gjort for at sikre en mere objektiv og fodboldfaglig afstemning.
Dette stemmesystem mener man fra France Footballs side, giver Ballon d’Or en bred og international legitimitet – samtidig med, at man mener det afspejler både kollektive resultater og individuelle bedrifter i fodboldens verden.
Ballon d’Or har siden 1956 været målestokken for individuel storhed i fodboldens verden. Gennem årene siden prisens oprindelse, har kun få spillere formået at vinde prisen mere end én gang – og endnu færre har domineret i en sådan grad, at deres navne er blevet synonym med trofæet.
De mest vindende spillere i Ballon d’Or-historien har ikke blot præget deres generation, men sat et aftryk på hele sportens historie.
Når talen falder på Ballon d’Or, er det umuligt at komme uden om Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. De to fænomener har i mere end et årti defineret toppen af international fodbold – og deres dominans afspejles tydeligt, både i de fodboldfaglige statistikker, men så sandelig også i Ballon d’Or-statistikkerne. Når man nævner Ballon d’Or, vil mange tanker per automatik rette sig mod Lionel Messi.
Den lille argentiner er den suverænt mest vindende spiller i Ballon d’Or-historien med hele 8 titler (2009, 2010, 2011, 2012, 2015, 2019, 2021 og 2023). Lionel Messis tekniske overlegenhed, uforudsigelige spil, evne til at både se og udføre ting, som ingen andre kan samt hans vedvarende succes både i FC Barcelona, PSG og de senere år på det argentinske landshold, har cementeret hans status som én af, hvis ikke dén største i sportens historie.
Men når snakken falder på Ballon d’Or og Lionel Messi i samme sætning, kan man heller ikke komme udenom kæmpestjernen Cristiano Ronaldo, som følger tæt efter Messi med 5 titler (2008, 2013, 2014, 2016 og 2017). Cristiano Ronaldos fysiske styrke, målnæse, karisma og evne til at blive ved, har gjort ham til en vaskeægte legende i fodboldens historie, men i særdeleshed i klubber som Manchester United, Real Madrid og Juventus – og ikke mindst på det portugisiske landshold.
Hvis vi zoomer ud, og tager et overordnet blik på uddelingerne af Ballon d’Or i perioden mellem 2008 og 2023, kan vi se, at tilsammen har Messi og Ronaldo vundet 13 af de 15 Ballon d’Or-priser i dette tidsspænd – Netop denne periode er en periode, der ofte beskrives som en æra af to ikoners evige rivalisering, og nåede i mange fodboldfans øjne et stadie, man ikke regner med at se nogen opnå igen.
Ballon d’Or prisen blev selvfølgelig også uddelt i en lang årrække før Messi og Ronaldo satte sig på tronen. I denne periode var der store navne, somformåede at vinde Ballon d’Or flere gange – ofte, som symbol på dominans i deres respektive epoker gennem fodboldens historie. Michel Platini, Johan Cruyff og Marco van Basten – tre kæmpe navne i fodboldens historie, har hver vundet prisen 3 gange.
Franskmanden, Platini, tog sine tre titler i træk fra 1983 til 1985 – en bedrift, der dengang var uhørt. “The Flying Dutchman”, Johan Cruyff, dominerede i 1970’erne og som kælenavnet indikerer, med sin vævre og meget agile bevægelser, fik han det til at ligne, at han gled eller nærmest fløj rundt.
Hvorimod Cruyff var kendt for sin elegante og banebrydende spillestil, Marco van Basten i slut-80’erne en markant skikkelse, som mange anså for at være de mest komplette angribere verden har set. Foruden ovenstående spillere, har vi i tidens løb oplevet flere spillere vinde Ballon d’Or to gange.
Franz Beckenbauer, Ronaldo Nazário, Kevin Keegan, Karl-Heinz Rummenigge og Alfredo Di Stéfano har hver vundet Ballon d’Or to gange – endnu engang, er titlen et vidnesbyrd om deres indflydelse på spillet i deres storhedstid. På trods af, at disse navne repræsenterer forskellige generationer, positioner på banen og spillestile, er det fælles for dem alle, at de har efterladt et uudsletteligt aftryk på fodboldhistorien gennem deres præstationer og den anerkendelse de har opnået i form af deres Ballon d’Or titler.
Selvom Ballon d’Or prisen er verdens mest prestigefyldte individuelle fodboldpris, har den ikke været fri for kritik og debat. Gennem årene har afgørelserne jævnligt skabt overskrifter, ophedede diskussioner og ikke mindst flere mistanker om uretfærdighed. Mange mener, at politiske hensyn, popularitet eller klubloyalitet til tider har overskygget de reelle sportslige præstationer.
Flere spillere og eksperter har i tidens løb følt sig forbigået – og nogle år skiller sig særligt ud som kontroversielle:
Efter at have vundet ‘The Treble’ med Inter og ført Holland til VM-finalen, var Sneijder favorit hos mange. Alligevel nåede han ikke engang blandt de tre øverste. Prisen gik i stedet til Lionel Messi – hvilket udløste bred kritik og skabte begrebet “Sneijder-røveriet”.
Messis stats lød på: 64 kampe, 60 mål og 17 assists i en sæson hvor han vandt Laliga og den spanske Super Cup med Barcelona. Sneijders stats lød på: 45 kampe 17 mål og 20 assists i en sæson hvor han vandt Serie A, Coppa Italia, Champions League og Club World Cup med Inter og nåede tilmed til VM Finalen som han dog tabte.
Den franske midtbanespiller var drivkraften bag Bayern Münchens treble-sejr i 2013. Mange mente, at han havde fortjent prisen det år, men den gik til Cristiano Ronaldo, hvilket førte til spekulationer om, at individuelle statistikker vejede tungere end holdpræstationer.
Ribery spillede i den sæson 55 kampe leverede 23 mål og 27 assists mens han samtidigt vandt Bundesligaen, DFB-Pokal, Champions League, UEFASuper Cup og UEFA Club World Cup. Samme sæson spillede Ronaldo 59 kampe hvor han leverede imponerende 69 mål, 16 assists men stjernen vandt ikke et eneste trofæ denne sæson hverken med Real Madrid eller med det portugisiske landshold.
I 2020 leverede Lewandowski en historisk sæson med Bayern München og vandt Champions League, Bundesligaen og DFB-Pokalen. Men Ballon d’Or blev ikke uddelt det år pga. COVID-19, hvilket mange opfattede som uretfærdigt.
I 2021 blev han slået af Messi, trods flere argumenter for, at polakken havde været bedst. Selv Messi udtalte i sin takketale, at Lewandowski fortjente at få prisen for 2020, hvilket i sig selv er meget sigende.
To af Spaniens største midtbanegenier var altafgørende i FC Barcelonas storhedstid og Spaniens dominans på landsholdsniveau – men ingen af dem vandt nogensinde Ballon d’Or. Mange betragter dette som et historisk fejltrin, og specielt efter Luca Modric i 2018 vandt titlen begyndte flere medier at udskamme prisen på bagkant af, at ingen af de to spanske midtbanegeneraler nogensinde havde vundet titlen.
Der er altså et hav af tilfælde igennem tiden, som viser, hvordan Ballon d’Or-afstemningen ofte balancerer mellem fakta og følelser – og at prisen ikke nødvendigvis går til “den bedste” i traditionel forstand, men snarere den mest markante i offentlighedens og mediernes øjne.
En af de mest vedvarende diskussioner som hvert år kører, når det er ved at være tid til uddelingen af Ballon d’Or, handler om afstemningens objektivitet og gennemsigtighed. Herunder, har jeg samlet nogle af de kritiske punkter, som ofte er oppe til debat i forhold til uddelingen af Ballon d’Or.
Et af de mest hyppige kritikpunkter er, hvordan prisen ofte favoriserer offensive spillere. I særdeleshed forsvarsspillere og målmænd vinder sjældent, uanset hvor afgørende de har været. Eksempelvis har kun én målmand i historien – Lev Yashin i 1963 – nogensinde vundet prisen.
Noget af det, som ofte bliver italesat i forbindelse med prisuddelingen er, hvordan især spillere fra store klubber og ligaer får typisk mere opmærksomhed. En spiller fra Premier League, La Liga eller Champions League-vinderen har historisk set større chance for at blive nomineret – også selvom en spiller fra en mindre liga har haft en fremragende sæson.
Der er uden tvivl noget om det, når mange mener, at personlig popularitet og medieeksponering kan spille en rolle. Dette betyder også, at der hvert år stilles de samme spørgsmål: Belønner Ballon d’Or præstationer på banen – eller også spillerens kommercielle gennemslagskraft? Min konklusion er altså, at selvom uddelingen af Ballon d’Or forsøger at fremstå som en objektiv pris baseret på sportslige præstationer, er det stadig en subjektiv afstemning.
Det betyder, at smag, fortællinger og fodboldpolitik ofte spiller en uundgåelig rolle i, hvem der til sidst hædres som årets bedste spiller. Men er det så noget, der er nødvendigt at ændre på, eller er det bare at forsøge at nyde prisuddelingen som det er mens vi år efter år samtidigt nyder godt af alle de store stjerner som præsterer i den sport, som vi alle elsker? Jeg stemmer for den sidste del!
Når Ballon d’Or 2025 bliver uddelt i Paris til september, vil det være første gang i mange år, at fodboldverdenen for alvor er på vej ind i en ny æra. Både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har for længst forladt rampelyset, og døren står vidt åben for en ny generation af superstjerner.
Med sæsonen 2024/25 afsluttet og de største turneringer overstået, begynder spekulationerne for alvor at tage fart: Hvem løber med fodboldens mest prestigefyldte individuelle hæder i år?
En klar favorit har allerede meldt sig ud fra mængden. Ousmane Dembélé har leveret en sæson ud over det sædvanlige. Den franske kantspiller har fundet sit absolut højeste niveau hos Paris Saint-Germain og kronede sæsonen med både Champions Leaguetitel og topscorerpræstation i Ligue 1. Med hele 33 mål og 15 assists på tværs af turneringer. Dembele er lige nu den mest oplagte vinder af Ballon d’Or 2025, hvis man spørger både eksperter, bookmakerne og hvis jeg skal komme med et bud.
Dog er superstjernen ikke alene i favoritfeltet. Barcelonas vidunderbarn Lamine Yamal har på blot 17 år gjort sig bemærket i en sådan grad, at mange spår ham en plads i top3. Med sin kombination af teknisk finesse, modenhed og afgørende mål og oplæg i både La Liga og Champions League, har Yamal været en nøglespiller i Barcelonas jagt på trofæer. Hans præstationer er ikke blot lovende – de er historiske og vi kan glæde os af, uagtet om han vinder prisen i år, at vi har mange år at nyde ham i endnu, qua hans unge alder.
For at blive hos det spanske mesterhold, tager vi fat i en anden topkandidat – nemlig den anden kantspiller for Barcelona i form af Raphinha. Brasilianeren er også blandt de mest nævnte kandidater – og med god grund. Raphinha har haft en eksplosiv sæson med over 50 målinvolveringer og en nøglerolle i Champions League-kampene.
Hans præstationer i knockout-fasen har været afgørende og har gjort ham til en seriøs udfordrer i årets løb. Vi kan selvfølgelig ikke komme udenom PSG’s Vitinha, som har meldt sig ind i kapløbet – dog fra en lidt mere underspillet vinkel. Som vi tidligere har været inde på, ligger Vitinha som midtbaneanker, og man formoder derfor, at han ikke har den samme målstærke profil som konkurrenterne, men hans betydning for PSG’s spilopbygning og mesterskabssucces er ikke til at overse.
Hans præcision, overblik og arbejdsindsats gør ham til en mulig joker i afstemningen. Endelig er Mohamed Salah endnu en velkendt kandidat. Den egyptiske stjerne har været Premier Leagues topscorer og har ført Liverpool til mesterskabet, hvilket i sig selv er en stor bedrift. Hans problem? Liverpool røg ud af Champions League tidligere end forventet – og det kan blive afgørende i kapløbet om prisen.
Uden for det absolutte favoritfelt gemmer der sig flere spillere, der kan overraske, hvis stemmerne falder rigtigt. Chelseas Cole Palmer har haft en imponerende gennembrudssæson og tiltrukket sig opmærksomhed med flere afgørende mål i Conference League og senest ved VM for klubhold. Mange ser ham som et navn for fremtiden, men en topplacering allerede i 2025 er ikke utænkelig.
En anden spændende outsider er PSG’s georgiske kantspiller Khvicha Kvaratskhelia, som efter sit vinterskifte fra Napoli har vist storform – særligt i Champions League. Fortsætter han i samme spor, kan han godt drille de mere etablerede navne – men bliver det i denne sæson? – næppe. Vi forbliver også hos Champions League vinderne og fokuserer her på en forsvarsspiller.
Venstrebacken Nuno Mendes – et sjældent eksempel på en forsvarsspiller i Ballon d’Orsnakken. Hans offensive bidrag og stabilitet i PSG’s CL-kampagne og hans bedrifter for det portugisiske landshold har sat ham i søgelyset hos flere eksperter, og selvom han næppe vinder, fortjener han en plads i diskussionen.
Og hvad med Kylian Mbappé? Trods en solid sæson og flere mål er der en voksende opfattelse af, at han endnu ikke har løftet Real Madrid til de helt store triumfer, som en Ballon d’Or kræver. Men med hans navn og status skal man aldrig helt afskrive ham – og én ting er sikkert, vi kommer til at høre hans navn i forbindelse med prisen i de næste mange år!
Ballon d’Or 2025 ligner et opgør mellem en håndfuld fremragende offensive profiler – med Dembélé i spidsen som klar favorit. Bag ham står Lamine Yamal og Raphinha klar, mens Salah, Vitinha og Palmer presser sig på. Én ting er sikkert: Den kommende vinder vil markere et skifte i fodboldens hierarki – og en ny æra i kampen om den gyldne bold.
Ballon d’Or er meget mere end en pris – det er et spejl på fodboldens udvikling, dens helte og dens fortællinger. Hvert år skaber prisuddelingen intens debat: Hvem fortjener hæderen mest? Hvem blev overset? Var det fair? Men netop i spændet mellem fakta og følelser opstår dens magi.
Den belønner ikke kun statistik og trofæer, men også øjeblikke – de mål, der fik os til at rejse os. Den spiller, der på et givent tidspunkt definerer det smukke spil bedst. I takt med at nye generationer tager over, ændres kriterierne, debatterne og perspektiverne. Men én ting er konstant: Ballon d’Or vil altid være fodboldens største individuelle hæder – og et symbol på evig ære i en sport, der aldrig står stille.
