Tour de France hold

Tour de France hold

Tour de France hold

Når Tour de France 2025 ruller i gang den 5. juli i Lille, bliver det med 23 hold på startlinjen – ét mere end sidste år. Det betyder endnu flere ryttere, mere drama og endnu flere muligheder for overraskelser undervejs mod målstregen i Paris.

I årets udgave er alle de 18 UCI WorldTeams automatisk med, mens de to bedste UCI ProTeams fra sidste sæson også har kvalificeret sig. Derudover har arrangøren ASO uddelt tre wildcards, så vi i alt lander på 23 deltagende hold. Det bliver spændende at se, om det ekstra hold gør at tingene bliver vendt lidt på hovedet.

UCI WorldTeams – Eliten af professionel cykling

UCI WorldTeams er de største og mest ressourcestærke hold i verden – her finder man stjerner som Tadej Pogačar, Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel. Disse hold har adgang til alle World Tour-løb og stiller med det stærkeste mandskab til Touren. Det er også her økonomien er størst, og hvor alle holdene har mange sponsorer.

Deltagende WorldTeams i 2025:

  • Alpecin-Deceuninck
  • Arkéa-B&B Hotels
  • Astana Qazaqstan Team
  • Bahrain Victorious
  • Red Bull-BORA-hansgrohe
  • Cofidis
  • Decathlon AG2R La Mondiale
  • EF Education-EasyPost
  • Groupama-FDJ
  • INEOS Grenadiers
  • Intermarché-Wanty
  • Lidl-Trek
  • Movistar Team
  • Soudal Quick-Step
  • Team Jayco AlUla
  • Team Visma | Lease a Bike
  • Team Picnic PostNL
  • UAE Team Emirates-XRG

UCI ProTeams – Talentspirer og overraskelser

UCI ProTeams ligger lige under WorldTeams-niveau og kæmper året rundt for at blive bemærket. Flere af dem satser på Touren, som årets store showcase og er kendt for aggressive taktikker, udbrudsforsøg og unge ryttere, der vil vise sig frem. Danske Magnus Cort har gjort sig bemærket flere gange i foråret for Uno-X Mobility, og er en af årsagerne til, at de har fået et wildcard til Tour de France.

Deltagende ProTeams i 2025:

  • Lotto Dstny
  • Israel-Premier Tech
  • TotalEnergies
  • Uno-X Mobility
  • Tudor Pro Cycling Team

Holdkonkurrencen – Tourens kollektive kamp

Holdkonkurrencen i Tour de France får sjældent samme opmærksomhed, som de individuelle præstationer – men den er stadig en vigtig del af løbets helhed. Her tæller man de tre bedste rytters tider fra hvert hold på hver etape, og samlet vinder det hold, der har den laveste samlet tid efter 21 etaper.

Tidligere havde løbet indlagte holdtidskørsler, men det er i de seneste år droppet – hvilket gør den samlede præstation på alle etaper endnu vigtigere. Det kræver mange solide præstationer at vinde holdkonkurrencen. Det er en konkurrence, som enkelte hold satser lidt på undervejs, men den har ikke samme betydning og opmærksom som tidligere. Holdene kører mere efter klassement i de forskellige trøjer, da der er langt mere prestige.

Men man må dog stadigvæk ikke undervurdere betydningen af holdkonkurrencen. For det hold, der vinder denne konkurrence, er typisk også et hold som leverer gode præstationer i løbet. For det kræver, at man har 3 ryttere der på hver etape får gode tider, så det er oftest hold som UAE Team Emirates-XRG med Tadej Pogačar og Team Visma | Lease a Bike med danske Jonas Vingegaard som kaptajn.

Konklusion

Med en ny rekord på 23 deltagende hold,  lover Tour de France 2025 at blive en af de mest intense og uforudsigelige i nyere tid. Det bliver spændende at følge løbet, og se om det ekstra hold kommer til at skabe mere positionskamp i feltet. Tour de France er i forvejen kendte for meget kamp om pladserne, og især de første par dage, hvor alle er ivrige efter at komme i udbrud.

Men senere i løbet kan det også påvirke med de ekstra ryttere, for jo længere vi kommer og flere hold mangler etapesejre, så bliver der en speciel stemning i feltet. Især hvis en rytter som Jasper Philipsen ikke får en tidlig sejr, så vil han blive meget utålmodig og få mere og mere spidse albuer i spurterne. Det kan skabe en ekstra farlig situation, da ham og enkelte andre ryttere er kendte for at gøre alt hvad der skal til for at vinde.

Jeg håber på, at vi ser et løb, der udfolder sig på en naturlig måde, og at vi ikke kommer til at se for mange alvorlige styrt. Der er i forvejen mange ryttere med 22 hold, så 8 ekstra ryttere på et ekstra hold bør ikke være det, som tipper tingene. Men det er helt klart en ting holdene er opmærksomme på, og vi må se, hvordan det hele forløber d.5 juli, når løbet går i gang i Lille.

FAQs: Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange hold deltager i Tour de France 2025?

Der deltager i alt 23 hold i Tour de France 2025 – ét mere end året før. De består af 18 UCI WorldTeams, 2 kvalificerede ProTeams og 3 wildcard-hold inviteret af arrangøren ASO.

Hvilke danske ryttere deltager – og hvilke hold kører de for?

Flere danske ryttere forventes på startlisten, herunder Jonas Vingegaard (Team Visma | Lease a Bike), Mattias Skjelmose (Lidl-Trek), Magnus Cort (Uno-X Mobility), Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates-XRG) og Søren Kragh Andersen (Alpecin-Deceuninck). Danskerne er fordelt på både WorldTeams og ProTeams.

Hvad er forskellen på UCI WorldTeams og ProTeams?

UCI WorldTeams er cykelsportens øverste niveau med adgang til alle World Tour-løb. De har typisk de største budgetter og mest erfarne ryttere. UCI ProTeams er næstbedste niveau og kæmper for synlighed og resultater gennem wildcards og stærke præstationer, ofte med unge, fremadstormende ryttere.

Hvordan fungerer holdkonkurrencen i Tour de France?

Holdkonkurrencen afgøres ved at sammenligne summen af de tre hurtigste ryttere fra hvert hold på hver etape. Det hold med lavest samletid efter 21 etaper vinder. Den får mindre fokus end enkeltmandskonkurrencerne, men kræver stor bredde og stabilitet i truppen.

Hvorfor er ét ekstra hold en stor ændring?

Et ekstra hold betyder otte flere ryttere i feltet, hvilket kan skabe mere positionskamp – især i starten af løbet. Det øger risikoen for styrt og kan påvirke dynamikken i udbrud, spurter og jagten på etapesejre.

Hvilke hold er favoritter til at vinde Tour de France 2025?

De klare favoritter er hold med klassementsryttere som UAE Team Emirates-XRG (Tadej Pogačar) og Team Visma | Lease a Bike (Jonas Vingegaard). De har stærke kaptajner og solide hold omkring sig og kæmper ofte også med i holdkonkurrencen.