- Sidst opdateret:
- Læsetid:
- 14 min
Med sæsonstarten i horisonten har de spanske klubber brugt sommeren på at finpudse deres trupper i jagten på succes for de enkelte hold, hvad end det er et mesterskab, europæisk kvalifikation eller overlevelse. Dette transfervinduet har igen i år budt på en bred vifte af transers overalt i Europa. Alt lige fra strategiske indkøb af unge talenter til store profilskifter og en arbejdsopgave hos klubbosserne om, at vedligeholde og forbedre deres trupper. Dette har også været tilfældet i LaLiga til den kommende sæson, hvor flere klubber har investeret tungt for at lukke de huller der skulle være i truppen, mens andre har måtte sige farvel til nøglespillere for at sikre den økonomiske stabilitet. Herunder, tager vi et kig på nogle af de handler, som skiller sig mest ud og som jeg regner med, kommer til at gøre en stor forskel for deres respektive klubbers sæson.
Den kommende La Liga sæson starter d.15 august, når Girona på hjemmebane tager imod Vallecano. Det er for mange fodboldfans, starten på endnu en spændende sæson med verdensklasse fodbold fra Spaniens bedste række. Det store spørgsmål bliver om FC Barcelona kan genvinde mesterskabet, eller om Real Madrid eller bysbørnene Atletico Madrid kan drille catalanerne. Hvad med oprykkerne, kan de gøre en forskel eller ryger de direkte retur? Disse spørgsmål og mere vil jeg forsøge at besvare i denne artikel.
Ind: Trent Alexander Arnold, Dean Huijsen, Franco Mastantuono
Ud: Luca Modric
Som vanligt, opruster de store kanoner sig op mod sæsonstarterne, og igen i år har dette også været tilfældet for Real Madrid. Stroklubben har handlet ind på flere positioner, men også sagt farvel til specielt én spiller – Et af de største emner i Real Madrid op til den nye sæson, har været at man længe har vist, at legenden Luca Modric var ved at nå sin vejs ende som Real Madrid-spiller. Modric er fortid og skiftet til AC Milan. Det har i dette transfervindue været tydeligt, at Xabi Alonso har prioriteret forstærkninger til den defensive del af banen. Allerede tidligt på sommeren stod det klart, at Trent Alexander Arnold var fortid i sin barndomsklub Liverpool, og tog det store skifte til hovedstadsklubben for €10m, og ligner en mand der kommer til at tage overfor back-legenden Dani Darvajal. Jeg kunne dog godt se Alonso eksperimentere med den unge englænder, og forsøge at sende ham op på midtbanen på et tidspunkt i sæsonstarten, nu hvor man i den første tid kommer til at mangle den tilstedeværelse som Jude Bellingham normalt har, da han er ude med en opereret skulder den første del af sæsonen. Trent har altid vist sig som en mand med virkelig godt overblik og evnen til at slå de gode bolde, som kan føre til mål.
Et andet navn som tidligt var på Plads var Dean Huijsen. Den unge stopper kom til fra Bournemouth på en transferfee på €62,5m og man må sige, at der dermed er et vis præs på midterforsvaren. Huijsen er efter min mening, lige hvad man har manglet i Real Madrid – en boldspillende centerback, som kan bruge begge ben. Jeg er overbevist om, at Huijsen kommer til at være en fænomenal signing for Real Madrid.
Et navn der kort skal nævnes, er den blot 17-årige Franco Mastantuono fra River Plate for €45m. Den unge argentiner har taget hjemlandet med storm, og der er allerede nu mange forventninger til den venstrebenede knægt. Jeg tvivler dog på, at vi får så meget til ham at se i denne sæson, andet end som indskifter. Alligevel bør han nævnes, da han ubetvivleligt har et unik talent og er en spiller vi kommer til at både se og høre mere til i fremtiden.
Ind: Marcus Rashford, Joan Garcia, Roony Bardghji
Ud: Inigo Martinez, Ansu Fati (lån), Pau Victor, Pablo Torre
Mestrene fra Barceona har også været ude og foretage nogle ændringer i truppen. Først og fremmest, er det senest kommet frem, ud af det blå, at forsvarsgeneralen fra seneste sæson, Inigo Martinez er smuttet på en fri transfer til Al Nassr. Et skifte, som kom som et chok for mange i fodboldverdenen og i særdeleshed for Barcelonafans. Martinez viste sig fra sin bedste sige, og var bredt udnævnt som en af de bedste midtstoppere i hele sidste sæson, hvor han nærmest optrådte i en ny prime i sin karriere. Afgangen fra Martinez må med danske briller ses positivt på. Det må unægteligt betyde, at AC må være tilset mere spilletid for catalanerne i den kommende sæson.
Barcelona har også hentet to vigtige spillere ind til at forstærke truppen. Først og fremmest, har man hentet den keeper i ligaen den forgangne sæson med flest redninger, hos lokalrivalerne Espanyol i form af Joan Garcia for €25m. Garcia er god med fødderne og passer perfekt ind i Barcelonas filosofi. Foruden ham, har man på lån hentet et kæmpe navn i form af Marcus Rashford på lån i Manchester United. Rashford kommer til at få en spændende sæson hos mestrene. Han kan dække flere af de offensive pladser. og det bliver enormt spændende at se, hvilken betydning han får for Barcelona til den kommende sæson, og om han kan finde den form, som vi i tidligere sæsoner i Premier League har set ham besidde.
Ind: Alex Baena, David Hancko, Johnny Cardoso, Thiago Almada, Giacomo Raspadori, Matteo Ruggeri, Marc Pupil
Ud: Samuel Lino, Angel Correa, Rodrigo De Paul (lån), Reinildo Mandava, Rodrigo Riquelme, Arthur Vermeeren
Et af de hold, som til den kommende sæson har foretaget flest handler, både ud og ind, er Atletico Madrid. På bagkant af den enorme mængde af handler, mener den øverste ledelse, deres præsident Enrique Cerezo Torres, at man denne sæson bør være i stand til at kæmpe med om flere titler. Ønsket er, at man vil være en vital udfordrer til både Real Madrid og Barcelona i de hjemlige turneringer, men også hold som PSG og flere af de andre storhold i Champions League.
For Atletico Madrid har nemlig i særdeleshed været ude og svinge kortet. På trods af, at man har hentet omtrent lige så mange spillere ind som man har sendt afsted, er de spillere, der er blevet tilføjet et niveau op, for Los Rojiblancos. Det nok største navn, og den største transfer der er sket fra en LaLiga-klub til en anden, må siges at være Alex Baena, som skiftede Villareal ud med Atletico Madrid for €42m. Det spanske stortalent var den spiller i Europa, der skabte flest chancer den forgangne sæson, med hele 93, og jeg tror, at han er lige den type der mangler på Atleticos hold. Med en aldrende Griezmann, som normalt er iscenesætter hos hovedstadsklubben, kommer Baena til at være et friskt pust. Han kan dække de fleste offensive midtbanepositioner, og kombinationen af hans aggresivitet og blik for spillet, kommer til at passe som fod i hose hos Los Rojiblancos.
På den defensive midtbane har man for denne sæson sagt farvel til Rodrigo De Paul, som er lånt ud til MLS og Inter Miami. Heldigvis for Atletico, har man hentet en yngre, men meget lignende spiller ind fra Real Betis i form af Johnny Cardoso, Sammenligner vi de tom, leverede Cardoso bedre defensive tal end De Paul den forgangne sæson, med flere opsnappede bolde, tacklinger, succesfulde driblinger og clearinger. Jeg er overbevist om, at Cardoso bliver et nøglekort for den defensive organisation hos Atletico.
En anden spiller, som også bliver en nøgle rent defensivt for Atletico Madrid er David Hancko. Den store slovak, kom til fra Feyenoord for €26m, og med Gimenez, som kontant er skadet, og med Lenglet, som blandt Atleticos fans, ofte stilles spørgsmålstegn ved, er signingen af Hancko helt eminent og perfekt for Atletico. Man får en aggresivt, intelligent og yngre stopper ind, som er en fantstisk forsvarsspiller, men som også ofte viser sig farlig på de offensive dødbolde. Det bliver uden tvivl en spændende sæson for Los Rojiblancos.
Foruden de tre største klubber i ligaen, har jeg også rettet fokus mod resten af ligaen og de transfers der er foretaget der. Jeg har udvalgt tre spillere, som jeg mener vi kommer til at se mere til den kommende sæson, og som kommer til at blive relevante for deres nye klubber.
Colombiansk midtbanetalent hentet fra Monterrey for €11,7 mio., kendt for sit enorme arbejdsområde og et kraftfuldt venstreben. Kan dække både 6’er-, 8’er- og 10’er-rollen og er farlig, når han afslutter fra distancen. Forventes at få en vigtig rolle fra sæsonstart, især efter Iscos skade.
29-årig offensiv forstærkning hentet gratis fra Leganés efter 8 mål og 6 assists i LaLiga 2. Kan spille både på kanter og i front, og bringer erfaring og målnæse til et ungt, fremadstormende Valencia-hold. Passer perfekt ind i Carlos Corberáns offensivt orienterede genopbygning.
21-årig spansk U21-landsholdsspiller købt i Las Palmas for €16 mio. med Champions League som bagtæppe. Hurtig, teknisk kantspiller, der kan skabe chancer og sætte profiler som Ayoze Pérez, Nicolas Pepe og Gerard Moreno i scene. Ses som en nøglebrik i bredden til en krævende sæson.
En ny sæson står for døren, og vi skal igen til at have gang i diverse europæiske top-ligaer. Dette er også tilfældet for den spanske Laliga. Men hvem slutter i toppen og kan løfte pokalen, hvem kommer til kort og hvilke hold får en svær sæson og rykker ud. Alt dette, vil jeg give et bud på herunder, hvor vi tager et kig på den kommende sæson i Laliga.
Barcelona stiller til start med en trup, der i store træk er identisk med sidste sæsons. Hansi Flick holder fast i de principper, han allerede har implementeret: et offensivt udgangspunkt med høj boldbesiddelse, aggressivt pres og hurtige kombinationer på modstanderens halvdel. Offensiven er stadig bygget op omkring kreative mellemrumsspillere og hurtige kanter, der skal åbne forsvar op gennem bevægelse og teknik. Spørgsmålet er, om stabiliteten i truppen er en styrke, fordi relationerne allerede er på plads – eller en svaghed, fordi manglen på nye profiler kan gøre det svært at tage næste skridt.
Hos Real Madrid har der været et markant skifte i spillestilen med ansættelsen af Xabi Alonso. Hans filosofi bygger på en velorganiseret defensiv, hvor hele holdet arbejder kompakt og disciplineret, kombineret med en planlagt og effektiv kontrafase. Det betyder, at Madrid sandsynligvis kommer til at stå lidt dybere i perioder for at trække modstanderen frem, hvorefter de kan udnytte tempoet hos deres offensive profiler. Det er en stil, der kan gøre dem sværere at bryde ned, men også kræver, at omstillingerne sidder lige i skabet. Den offensive del af truppen er relativt uændret, og spørgsmålet er derfor, om de offensive profiler kan fungere bedre sammen denne sæson end sidste.
Atlético har brugt transfervinduet til at hente profiler, der styrker holdet både bredde- og kvalitetsmæssigt. Selvom Diego Simeone fortsat baserer sit spil på defensiv disciplin, hårdt arbejde og kollektivt pres, kan man forvente et lidt mere raffineret offensivt udtryk denne sæson. Med bedre tekniske løsninger på midtbanen og mere bevægelse i front kan Atlético blive farligere i åbent spil, uden at gå på kompromis med den solide base, der har kendetegnet holdet i over et årti. Jeg forventer, at Atletico kommer til at være enormt svære at spille mod i den kommende sæson. Truppen ser forbedret ud og giver mulighed for flottere offensivt spil også.
Levante sikrede oprykning allerede i maj med en dramatisk 3-2-sejr over Burgos, hvor Carlos Álvarez afgjorde i overtiden. Klubben er tilbage i La Liga efter tre års fravær og har under træner Julien Calero vist sig som et taktisk velorganiseret hold med næsthøjeste målscore i Segunda. Spillestilen er balanceret, med solid defensiv struktur og effektive offensive udbrud.
Elche rykkede direkte op på sæsonens sidste dag efter en storsejr over Deportivo La Coruña. De vender tilbage til topfodbold efter blot to år væk og bygger på en defensivt stærk organisation kombineret med hurtige omstillinger. Holdet er kendt for hårdt arbejde, disciplin og at være svære at bryde ned.
Real Oviedo tog den tredje oprykningsplads via playoff, hvor de slog Mirandés samlet 3-2 i finalen. Oprykningen markerer et comeback til La Liga efter hele 24 års fravær, og blev ekstra følelsesladet, da klubbens egen legende Santi Cazorla scorede i finalen. Oviedo har en passioneret fanbase og en stærk hjemmebaneatmosfære, som kan blive et vigtigt våben.
Levante – størst chance for overlevelse
En af de klubber jeg har en særlig fidus til i år, er Valencia. Jeg synes den unge, talentfulde og spanskprægede trup, er et godt bud på et hold, der kan overraske og opnå top-6 i denne sæson, og dermed nå europæisk kvalifikation efter flere års frahver. Hos Betfair, kan vi finde et specialspil på, at Valencia slutter i top 6, til flotte odds 7.00.
Kigger vi den anden vej, og fokuserer på nedrykningspladserne, er der igen et hold, som jeg har fidus til, ikke klarer skærene – Alaves. Klubben har sendt utroligt mange spillere væk, og ikke fået tilnærmelsesvist samme mængde og kvalitet ind igen og jeg frygter derfor, at de kunne ende med at rykke ud. Endnu engang hos betfair, finder vi et flot odds på, at Alaves rykker ud som står i odds 4.00.
Den kommende La Liga-sæson byder på spænding fra start til slut. Men hvad kan vi forvente?
Barcelona, Real Madrid og Atlético Madrid står alle stærkt, men med nye profiler og taktiske justeringer kan vi forvente hård konkurrence om mesterskabet. Barcelona satser på kontinuitet og kreativ offensiv, Real Madrid med Xabi Alonsos strukturerede defensiv og kontrafaser, mens Atlético kombinerer defensiv stabilitet med mere raffineret offensiv. Kan sommerens handler vise sig afgørende – store profiler som Rashford, Alexander-Arnold og Baena kan ændre spillets gang, mens unge talenter som Huijsen og Mastantuono giver fremtidspotentiale. Kan Valencia være en dark horse i toppen med potentiale til top-6, og risikerer Alaves nedrykning?
Vi følger sæsonen tæt og deler løbende spilforslag og analyser på vores hjemmeside og sociale medier. Følg med på Facebook, Telegram og Messenger for at få indsigt, odds og anbefalinger gennem hele sæsonen.